Duncan: Er gået godt

11.04.2008 13:06

Det er gået lidt hurtigere end frygtet, og således er Morten Duncan Rasmussen allerede nu tilbage i 18-mands-truppen til kampen lørdag eftermiddag mod Esbjerg fB.

- Det er gået godt i løbet af ugen, hvor jeg har trænet godt med, fortæller Duncan efter dagens træning.

Håber på spilletid

- Jeg regner ikke med 90 minutter, men jeg håber naturligvis at komme på banen. Det er aldrig sjovt, at sidde udenfor, men som jeg sagde da jeg fik skaden: Sådan er fodbold.

- Det tager den den tid, det nu tager, og heldigvis er det gået godt den sidste uge, smiler Duncan, der er glad for at konstatere, at angrebskollegerne også i hans fravær har fundet netmaskerne.

- Vi har mange strenge at spille på, og det er en styrke for hele holdet, konstaterer Duncan.

Billetter kan købes på kampdagen ved de opstillede boder bag Faxe- og Nordea-tribunerne, men det er altid en god idé, at sikre sig en plads på forhånd. Priser til hjemmekampene findes her.

træning

Det er gået godt på træningsbanen, og Duncan er glad for, at være tilbage.