Brøndby Stadion hitter

21.04.2008 16:32

I efteråret var tilskuertallet på Brøndby Stadion ganske stabilt, og trods de svigtende resultater, var der faktisk flere tilskuere til hjemmekampene end efteråret før.

Siden da har tilskuertallet været i flot fremdrift, og således blev sæsonrekorden slået søndag, hvor næsten 25.000 tilskuere var på plads på et solbeskinnet Brøndby Stadion.

Flot gennemsnit

Med kampen i søndags kom sæsongennemsnittet op på lidt over 15.700, hvilket er næsten 2.000 tilskuere mere i gennemsnit end hele sidste sæson.

Ser man på gennemsnittet i forårssæsonen alene er tallet endnu mere opløftende: 18.693 tilskuere er det foreløbige tal, og med interessante kampe mod bl.a. FC København forude, kan dette tal sagtens vise sig at blive højere.

Et lidt andet billede end man fik i efteråret, da en enkelt tv-station valgte at slå en påstået "tilskuerkrise" meget stort op, men fred nu være med det.

Du kan stadig nå at sikre dig plads til forårets afgørende kampe i SAS Ligaen. Tjek priser og bestil her.

Indtryk fra søndagens tilskuerhit

Masser af tilskuere 

Situationen hele vejen rundt på Brøndby Stadion: Masser af tilskuere og god stemning.

Fans

Smil i solskin. Trods kampens resultat var der ingen tvivl om, at de fleste hyggede sig før og under kampen.

Fans

Brøndby Hymnen er ved at blive en god tradition, og flere og flere tager halstørklæder med. Et imponerende syn når de vises frem under fællessang.

Fan

Det er ikke kun de aller-yngste, der nyder en god dag på Brøndby Stadion. Også de mere garvede fans hygger sig på Danmarks bedste fodbodstadion.

hymne

I pausen er det Elvis, der får halstørklæderne frem. Et ualmindeligt flot skue, skulle vi hilse at sige.

Fans

Undervejs var der anledning til bekymring hos enkelte. Kampen endte da heller ikke som de fleste vel havde håbet, og skuffelsen var tydelig hos både fans og blandt spillerne.

Tobias

På lægterne vandt hjemmeholdets fans en stor sejr, igen fristes man til at sige, men på banen blev de gulblusede de små mod OBs fysisk stærke hold.

Tjek alle action billederne fra dagen på kampsitet, og klik ind og se det nye galleri under "media"-fanen.