
Stor weekend på 1964
03.09.2007 16:44
SAS Ligaen ligger stille i den kommende weekend, men der er stadig masser af gode grunde til at lægge vejen forbi sportscaféen 1964, hvor der både er landskampe og amerikansk fodbold på programmet.
Danmark spiller én af de vigtigste kampe i mange år, når Sverige på lørdag er modstanderen. Kampen skal vindes, hvis der fortsat skal være realistiske forhåbninger for dansk deltagelse i EM-slutrunden i 2008, og 1964 viser det hele.
Landskampe og NFL
Ud over Danmarks kamp mod Sverige vises Englands kamp mod Israel og den anden kamp i Danmarks pulje, hvor Spanien skal til Island. En kamp hvor Stefan Gislason muligvis kan opleves i aktion, da han er udtaget til den islandske trup.
Søndag puntes NFL-sæsonen i gang, og du kan følge alle tacklinger, punts, løb og touchdowns i ugens kamp på de mange storskærme.
Programmet for 8. og 9. september:
Lørdag
18:00 England - Israel
20:30 Sverige - Danmark
22:50 Island - Spanien
Søndag
18:45 Ugens NFL-kamp
Du kan stadig nå at bestille bord til landskampdag og NFL-premiere ved at ringe til 1964 på 4363 1964. Tjek menu, priser og program på caféens hjemmeside.
Baren er klar til weekendens arrangementer.