Silkeborg kl 18

10.09.2007 09:50

I DBU's pokalturnering trak Brøndby IF, som bekendt, vinderen af 2. runde-opgøret mellem Svendborg og Silkeborg IF. Med to sene scoringer trak de rødklædte silkeborgensere det længste strå i dén kamp, hvilket betyder at den nuværende 6'er fra Viasat Sport divisionen lægger bane til, når kampen i 3. runde mod Brøndby IF skal afvikles.

Kamptidspunktet er nu endeligt fastsat og opgøret på Silkeborg Stadion bliver således spillet onsdag d. 26. september kl 18:00.

- Det er altid spændende at spille pokal-kampe, og selvom vi da godt kunne have trukket en modstander fra en lavere række, bliver det sjovt at besøge Silkeborg igen. Der har vi haft mange gode opgør, og der bliver altid gået til den i pokalturneringen, og så har vi en mindre revanche at tage, fortæller anfører Per Nielsen om kampen.

Chris Katongo

Katongo i aktion på Silkeborg Stadion i foråret, hvor Silkeborg besejrede Brøndby med 2-1. Den 26. september skal Brøndby revanchere det nederlag, når de blå-gule møder Silkeborg i pokalturneringens 3. runde.