Per Nielsen med supporterne

24.09.2007 10:53

Selvom han sad over med karantæne, var søndag d. 23. september ikke en helt normal fridag for Per Nielsen.

Den normale anfører var med under de taktiske forberedelser og sammen med resten af spillerne under oplægget til kampen. Under den sidste del af opvarmningen spadserede han ned til Faxe-tribunen og takkede for den store støtte de sidste par uger, og kom med en lille opfordring til støtte under kampen.

Gyngende tribune

Det havde nu nok ikke været nødvendigt, for supporterne var mere end almindeligt tændt allerede længe inden dommeren blæste i fløjten for første gang. Under spillernes samlede entré på banen diskede supporterne oven i købet op med en fantastisk flot Tifo, der fik stående klapsalver fra resten af stadion.

Stemningen steg yderligere en tak, da Per Nielsen midt i anden halvleg gik endnu en tur mod Faxe-tribunen. Denne gang var der ikke ophold foran tribunen, for den normale anfører gik målrettet op på midten af tribunen, hvor han efter lidt snak og håndtryk tog megafonen og brølede hele tribunen op.

- Det var lidt impulsivt. Det har ikke været sjovt at være fan på det seneste, men langt de fleste har jo virkelig støttet op under kampene, og det har jeg stor respekt for. Det var fedt at stå midt i det hele, og da hele tribunen begyndte at hoppe, blev jeg sgu nervøs for at det hele ville brase sammen, griner Per Nielsen.

Billeder fra tribunerne herunder.

 Nielsen1

Før kampen var Per Nielsen et smut forbi tribunen med en tak for den flotte støtte.

nielsen2

Opførdringen lød på støtte under kampen. Tribunen svarede med en fremragende indsats i samtlige 94 minutter, trods en relativt tidlig føring til gæsteholdet.

Nielsen3

I anden halvleg gik turen så op på tribunen, hvor der blev klappet og sunget af samtlige supportere.

Nielsen4

Man kan ikke påstå, at han ikke gav den gas. Der blev brølet igennem, og hele stadion fulgte trop.

Nielsen5

Det var ikke kun supporterne, der var glade for besøget.

Faxe

I det hele taget var der en fantastisk stemning under hele kampen, der på lægterne til fulde levede op til tidligere opgør mellem de to klubber.