Hvidovre eller OB i pokalen

27.09.2007 11:20

I lodtrækningen til 1/8-delsfinalen i DBU's pokalturnering blev Brøndby IF trukket op af hatten umiddelbart efter vinderen af kampen mellem Hvidovre IF og OB.

Det betyder at 4. runde for de blå-gules vedkommende vil foregå på udebane, enten i Odense eller hos naboerne fra Hvidovre. De to hold spiller i aften på Hvidovre Stadion.

Håber på de lokale

- Det kunne være skægt, hvis Hvidovre kan overraske. Vi er jo en del spillere i truppen fra byen, og det er altid sjovt at møde naboerne. Skulle OB trække det længste strå, bliver det en anden opgave, men vi har jo revanche til gode fra sidste år hvor de slog os ud. Det er ikke den bedste lodtrækning, men ikke så skidt igen, fortæller Kasper Lorentzen.

- Vi er på vej fremad, og jeg regner med at vi fortsætter udviklingen, så uanset hvem af de to hold vi ender med at møde, er målet at sikre sig en plads i kvartfinalen, lyder reaktionen på lodtrækningen.

Kampen spilles d. 31. oktober på Hvidovre Stadion eller Fionia Park.

lorentzen

Kasper Lorentzen vil videre i pokal-turneringen, og det skal gå ud over OB eller naboerne fra hjembyen Hvidovre.