Holmén: Alle har hjertet med

03.09.2007 09:19

- Jeg håbede på at jeg ville starte inde, men jeg har jo kun nået tre træningspas, så jeg forventede ingenting. Jeg skal dog aldrig glemme den modtagelse jeg fik på stadion, det var helt fantastisk.

Samuel Holmén var en glad svensker efter 1-1 kampen mod OB. Han var dog fortsat ærgerlig over, at der ikke kunne sættes tre point ind på kontoen, men generelt var der flere positive ting at fortælle om.

Samuel Holmén

Holmén startede inde i sin debut.

Unik støtte

- Selve stadion er jo i sig selv imponerende, men jeg må indrømme at jeg fik gåsehud da jeg hørte modtagelsen fra vores fans, det var ubeskriveligt. Det er en helt unik støtte de yder til holdet gennem hele kampen. For mig var det en ekstra motivation; det viste at alle havde hjertet med, både på og uden for banen.

- Jeg synes kampen i dag var meget "svensk". Der var meget kamp om bolden, og ikke så meget poleret og flot spil. Det samme gælder også for mit eget vedkommende, jeg fighter alt hvad jeg har lært, så skal spillet nok komme. Jeg kender jo heller ikke de andre spillere endnu, så der er noget vej endnu. Alt i alt er jeg tilfreds med min egen indsats, og jeg synes at holdet sammen præsterer godt i dag.

- Jeg kendte selvfølgelig til tabellen inden jeg kom til Brøndby, men for mig er der ingen tvivl. Brøndby er en klub med store ambitioner, og med det jeg har hørt fra Elmander og Ericsson i særdeleshed, var det ikke svært for mig at vælge. De havde kun godt at fortælle om klubben. Jeg er slet ikke urolig for hvordan det skal gå. Vi skal tilbage nu, og det arbejde skal jeg nok gøre mit med, slutter 6'eren der mest af alt spiller som 8'eren i Køhlerts system.

Samuel Holmén

Holmén fik en modtagelse han aldrig nogensinde vil glemme.