Forsvarsspillere meldes klar

18.09.2007 11:56

Når Brøndby IF søndag tager imod F.C. København i sæsonens første arvefjendeopgør bliver det uden anfører Per Nielsen, der har karantæne.

Til gengæld kan cheftræner Tom Køhlert glæde sig over, at midterforsvarsspillerne Mark Howard og Morten Rasmussen begge meldes klar til kampen efter skadespauser.

Således trænede Mark Howard fuldt med i går og meldes helt klar til kampen, mens Morten Rasmussen efter planen træner med på onsdag, hvor spillerne igen møder til træning.

Howard

Mark Howard fik en forstuvning i ankelen i udekampen i Horsens, mens Morten Rasmussen har døjet med en forstrækning i forlåret. Nu meldes de begge klar til søndagens "New Firm"-opgør mod F.C. København.