Brøndby Kids klar til FCK

20.09.2007 14:06

Når Brøndby Stadion på søndag kl 16 lægger græs til sæsonens første opgør mellem Brøndby IF og FC København, sker det som altid med masser af friske Brøndby Kids på lægterne.

Der er lagt op til en festlig dag hvor der er mulighed for at sikre sig en Fair Play key-string, der er konkurrencer og der er som altid masser af sjove aktiviteter.

Konkurrencer og aktiviteter

De første 100 Brøndby Kids medlemmer, som besøger Brøndby Kids Loungen får udleveret en Fair Play key-string. Derudover har Brøndby Kids besøg af Ralph?s Cykler & Leg som laver cykelkonkurrencer fra klokken 14.00 på pladsen foran Brøndby Kids.

Cykelkonkurrence for børn i alderen 3 til 7 år:
Kør på 3-hjulet cykel, få den bedste tid og du vinder en BMX cykel. Der er også præmier 2. og 3. pladsen.

Cykelkonkurrence for børn i alderen 8 til 13 år:
Kør på liggecykel, få den bedste tid og du vinder en Cruiser cykel. Der er også præmier til 2. og 3. pladsen
 
Udover alle vores andre aktiviteter, som Apollo Park, Brøndby Kids Loungen med X-Box og mange andre spil, kan du for 250 kr. også få lavet din helt egen Brøndby-bamse, klædt i de rigtige farver.

Brøndby Kids åbner kl. 14. Ses vi?

kids

Der er altid besøg af et par spillere, når Brøndby Kids lader op til kamp på Brøndby Stadion. Kom og få en snak og en autograf.