Berthelsen: Kun fokus på kampen

03.09.2007 09:25

- Jeg synes at vi spiller en god kamp, og havde, efter min mening, fortjent alle tre point. Jeg synes at vi er uheldige, så på den baggrund er det lidt bittert at stå tilbage med kun det ene point. Jeg synes at vi havde gejsten fra start, hvilket lyser igennem i dag. Aftalen var at vi bare skulle gå ud og kæmpe røven ud af bukserne, og det gjorde vi.

Jacob Berthelsen var ny mand i midterforsvaret og det unge talent viste mange gode takter i kampen. Især David Nielsen blev i det store hele pakket godt ind af den hurtige Brøndby-spiller, der tilmed også fik vist gode aktioner i offensiven i kampen.

Peter Madsen

Berthelsen kunne se Peter Madsen heade Brøndby på sejrskurs, men gæsterne fik udlignet i 2. halvleg.

Stod godt imod

- Jeg er tilfreds med min egen indsats. Det gælder jo om for mig at gribe chancen når den opstår, som den gjorde i dag. OB har et stærkt angreb, med Johan Absalonsen som vi jo kender ret godt, men jeg følte at vi stod godt imod.

- For mit eget vedkommende var mit fulde fokus alene på kampen, og ikke på alt det andet vi ellers hører fra medierne og omverdenen. Det har da ikke været sjovt at være Brøndby spiller, når det er gået som vi har været vidne til, men jeg synes vi sendte et godt signal i dag.

- Det har da også været frustrerende at se på hvordan det er gået udefra, men det påvirkede nu ikke mit spil i dag føler jeg, alle vil gøre deres til at rejse klubben igen, og med et mål om klare forbedringer fra gang til gang, så synes jeg at vi godt kan være vores indsats bekendt i dag.

Brøndby-jubel

Madsen tiljubles af Holmén og Lorentzen.