Williams: Okay at score...

22.10.2007 11:17

- Det var en god følelse for mig at få scoret, ligesom det selvfølgeligt er vigtigt for holdet at vi vinder igen. Det er jo lang tid siden jeg sidst har scoret, så det var da fantastisk at se den gå ind. Tom sagde til mig at jeg bare skulle gå ind og gøre mit bedste, og så er det jo okay at lave et mål, ik'?

Der var overskud og højt humør, da Williams mødte pressen efter kampen. Den unge australier blev helten da han sparkede sejrsmålet i kassen ti minutter før tid.

Williams

David Williams sikrede tre point og selvtillid til ham selv og holdkammeraterne.

Selvtillid

 - Jeg er jo næsten lige kommet hjem efter en tur med landsholdet. Jeg har været med U23-holdet i træningslejr, og i Libanon for at spille kvalifikation til de Olympiske Lege. Jeg landede sent torsdag, og var med til træning fredag, så det var fedt alligevel at få chancen i dag.

- Jeg er klar over at jeg er ung, så jeg skal glæde mig over de kampe jeg kan få. Jeg er bare glad for at spille i en europæisk klub, hvor jeg har mulighed for at udvikle mig. Vi har et godt hold, der hører til i toppen, så der skal vi se at komme, smiler han til forsamlingen.

- For mig handler det om at få noget selvtillid, og der hjælper mål jo. Der har været meget pres på holdet, så følelsen af sejr igen i dag kan vi helt sikkert bruge. Fansene var også amazing, og det var fedt at score foran dem. Ubeskriveligt, afrunder nr. 31.

Williams

Williams stjal opmærksomheden med sin afgørende scoring.