Randrup kun ude i et par uger

18.10.2007 10:39

Som ventet var det ikke så slemt som først antaget, da Anders Randrup blev flæsket på det groveste i tirsdagens U-21 landskamp mod Slovenien. En undersøgelse her til morgen har bekræftet, at der ikke er tale om brud på den ankel han blev skadet i.

Holdlæge Eilif Larsen kunne i dag konstatere, at der "blot" er tale om en kraftig forstuvning på ydersiden af højre ankel og Randrup er derfor kun ude i et par uger. Skaden minder meget om den Jacob Berthelsen fik for nogle uger siden mod FCK.

Anders Randrup

Anders Randrup kan ånde lettet op. Han forventes allerede kampklar i midten af november måned efter han blev flæsket i en U-21 landskamp i tirsdags.

Kampklar om tre uger

- Jeg synes det var en svinestreg. Jeg blev stemplet længe efter jeg havde spillet bolden. Han ramte mig på indersiden af ankelen og så fik han ikke engang et kort, fortæller Anders Randrup om den tackling han fik i U-21 landsholdets udekamp i Slovenien. En kamp danskerne endte med at vinde 3-1.

Allerede om et par dage kan Randrup cykle igen, og dermed holde formen ved lige, og om tre ugers tid, altså i midten af november, er han klar til kamp igen.

- Det er ikke fedt at være skadet, men jeg er selvfølgelig glad for, at det trods alt ikke var værre. Nu glæder jeg mig bare til de næste uger er overstået, smiler Randrup ovenpå dagens melding om skadens omfang.

Anders Randrup

Randrup kan som inspiration skele til forsvarskollegaen Jacob Berthelsen, der fik en lignende skade i kampen mod FCK for et par uger siden. Berthelsen træner i dag med efter nogle ugers træningspause ovenpå ankel-skaden.