Per B: Historisk dag for Brøndby IF

10.10.2007 13:03

"Professionel fodbold er benhånd business - men vi vil aldrig glemme vores sociale ansvar."

Sådan lød Per Bjerregaards ord tilbage i 1985, da Brøndby IF som den første klub i skandinavien indførte professionel fodbold.

- Det er en misforståelse at tro, at benhård forretning udelukker at man værmer om sine værdier. Sådan har det været i alle årene i Brøndby IF. Vi driver en fuld professionel fodboldforretning, samtidig med at vi også er en fodboldklub med et stort socialt ansvar i lokalsamfundet og generelt. Sådan lyder bestyrelsesformand Per Bjerregaards kommentar på dagens pressemøde, der handlede om den historiske hovedsponsoraftale.

- Med fine og moderne ord kaldes det CSR, men for os er det ikke nyt at vise socialt ansvar. Det er en fuldt integreret del af vores måde at drive den her virksomhed og den her fodboldklub.

- Jeg er meget stolt over, at vi i vores organisation har dygtige folk, der har format og idérigdom til at kreere en sponsorkonstakt, som vi kan præsentere i dag. I denne sammenhæng er det Ole Palmå og Søren Colding der fortjener store roser - en sponsorkontrakt, som efter min opfattelse den allerstørste fodboldkontrakt i Danmark.

- Og så må vi ikke prøve at glemme, at den her aftale falder på plads i en periode, hvor de sportslige resultater ikke har været helt positive og medieomtalen ej heller.

- Så jeg kan glæde mig over, at det her er en rigtig god dag. Den er god for KasiGroup og Unicef og selvfølgelig rigtig god for Brøndby IF. Det er en historisk dag for Brøndby IF, siger Per Bjerregaard.

Tak for godt samarbejde

- Jeg vil gerne takke Codan for 15 gode år med et rigtigt godt samarbejde med masser af gode fodboldresultater og altid - også i modgangstider - med god opbakning og inspiration fra Codan. Fra Brøndby IF's side siger vi hjertelig tak og glæder os samtidig over, at vi også fremadrettet har Codan i vores sponsorkreds - og vel og mærke blandt de større sponsorer.

Ny hovedsponsor

Ole Palmå, Jesper Nielsen, direktør i KasiGroup og Per Bjerregaard.

Ny hovedsponsor

Ole Palmå, Steen M. Andersen, direktør i Unicef, Gitte Jeppesen, fundraising chef i Unicef og Per Bjerregaard.