Køhlert: Sejr på godt og ondt

21.10.2007 21:05

- Kampen viste på godt og ondt hvordan det står til i Brøndby for tiden. Vi spiller en god første halvleg, men da AGF udligner, falder vi igennem. De to halvlege var som nat og dag, men modsat tidligere formår vi at komme igen og vinde kampen ved David Williams's scoring, forklarer Køhlert.

- Vi er naturligvis glade for sejren, men kampen viser også, at vi stadig har en del at arbejde med. Vi er stadig under pres, men det er nu fjerde kamp i træk uden nederlag, og vi skal tage det positive med. Det ændrer dog ikke at jeg stadig er skuffet over anden halvleg, og at vi på den måde falder igennem efter en scoring fra modstanderne, funderer han. 

Gode resultater

- Vores mål for efteråret er ganske simpelt. Vi skal tage en kamp af gangen, hvor specielt kampene mod Lyngby og Horsens bliver nøglekampe. I kampene mod OB og F.C. København må vi tage hvad vi kan få, helst sejre, men det er klart at kampen stadig står på at komme opad i tabellen, og det arbejde kræver fokus på kampene mod de andre hold der ligger nederst i tabellen. Det udelukker dog ikke, at vi går efter at fortsætte den positive række af resultater.

- Opladningen til denne kamp har for så vidt været god, vi har haft masser af gode træningspas, hvor humøret har været i top. Vi slutter så af med et par træningspas fredag og lørdag, hvor alvoren forkramper holdet lidt. Det er klart at vi spillerne har været under et enormt pres, og at det stadig sidder i spillerne, og stresser dem.

Duncan

Morten Duncan Rasmussen bragte Brøndby på 1-0 i 1. halvleg. Det var angriberens 4. sæsonmål i SAS Ligaen.

Skal op

- Vi skal nu i kampen mod OB se hvordan vores niveau er, men det er jo en kamp hvor vi ikke er favoritter som stængerne står lige nu og kan derfor spille mere frigjort. Vi har som sagt nu ikke tabt i 4 kampe, hvilket er positivt i forhold til hvad vi ellers har præsteret tidligere, men vi skal arbejde meget med tendenserne til panik der kommer ved modstanderscoringer.

- Det bliver også meldingen til spillerne, at første halvleg var god, at vi skal glæde os over sejren, men også at jeg er skuffet over den måde vi falder tilbage på. Sejren bringer dog endnu mere selvtillid, og det bygger vi på, runder cheftræneren af.