Køhlert: God anden halvleg

01.10.2007 08:14

- Kampen var som nat og dag. I første halvleg mangler der bevægelse. Jeg synes spillet var okay, men det går lidt for langsomt, men da vi kommer bagud bliver spillet lidt låst. I 2. halvleg får vi lavet nogle ændringer og der handler det bare om at angribe og angribe, forklarer Tom Køhlert efter kampen. 

- En af de ting vi har lært os er, at målene ikke kommer af sig selv og at alle kampe er svære. Jeg synes ligaen i de sidste par år er blevet bedre og bedre, men vi skal stadig vinde også de tætte kampe.

Rygrad

- Gislason, Retov og Holmén har i den seneste tid været rygraden på holdet og det bliver bedre og bedre med dem. Desværre havde Gislason karantæne i dag og vi måtte lave lidt rokeringer. Jeg synes der var flere gode præstationer i dag. David Williams og Thomas Rasmussen gør det især godt.

- Jeg tror egentlig vi er helt over de mentale nedture. Vi formår at komme igen efter at være nede med et mål. Jeg kan kun opfordre spillerne til at fortsætte det store arbejde de ligger for dagen til træning og kamp.

- Jeg har ingen overvejelser om det skal hedde 4-3-3 eller 4-4-2. Det handler om at vi skal være direkte i vores spil, og det kan sagtens ske med både 1 og to på toppen, runder Køhlert af.