Brøndby Support nominieret til fanpris

11.10.2007 13:58

Brøndbys fans har gennem de seneste uger leveret en enorm opbakning til holdet. Både ude og hjemme har de vist mange af de kvaliteter Brøndby IF er bygget op omkring, og med en smittende vilje og vedholdenhed, har de været et eksempel til efterfølgelse på og uden for banen.

I Viborg kulminerede den vokale og visuelle støtte foreløbig med en formidabel præstation af angiveligt mere end 2.000 medrejsende fans, der trods modgang altså fyldte næsten 1/3 af alle besatte pladser på Viborg Stadion.

Nomineret som årets fans

Det er ikke kun folk af blå-gul observans, der er blevet imponeret over opbakningen og således har DBU og Tv2-sporten nomineret Brøndby Support til Årets Fanpris.

I begrundelsen for nomineringen lyder det blandt andet:

Fanklubben har på trods af klubbens historiske nedtur vokset sig stærkere og større. Brøndbys officielle fanklub er fanebærer for en fankultur, der forsøger at vise vejen ud af mørket for spillerne.

Brøndby Support er den fanklub i Danmark med mest modgang på banen, men samtidigt den med mest medgang på medlemssiden. Siden den sportslige nedgangs begyndelse har fanklubben modtaget hele 2500 indmeldelser, i dag tæller foreningen over 12.500 medlemmer.

Den berømte Brøndby-ånd.. er i den grad tilstede blandt Brøndby Supports medlemmer. En gruppe, som altid har været kendt for deres store engagement, men som nu står tættere sammen om klubben end nogensinde før.

Læs mere om Fanprisen på dbu.dk.

fans

2000 fans i Viborg satte deres glade præg på dagen både før, under og længe efter kampen. Senere på aftenen ventede 300 stemningsfyldte fans på spillerbussen i Nyborg, hvor der skulle hentes is til spillerne.

fans

Det er nu ikke kun Viborg, der har haft glæde af de mange tusinde Brøndby-fans. På hjemmebane er gennemsnittet for årets første kampe mere end 14.000, trods svingende resultater, og stemningen er altid i top blandt langt de fleste med blå-gult hjerte.

tifo

På tifo-området er der tradition for fantastiske velkomster til spillerne, når de løber på banen. Kampen mod FCK i efteråret var ingen undtagelse.

Du kan få et indtryk af stemningen på dette klip fra minutterne efter sidste slutfløjt i Viborg, hvor Per Nielsen blandt andet griber megafonen og fortæller om sit syn på præstationen på lægterne, og selv orkestrerer en af de populære fan-sange.