
Traditionelt vanskeligt i Esbjerg
23.11.2007 09:57
Brøndby IF har statistikken imod sig, når det gælder om at hente tre point på udebane i søndagens SAS Ligakamp i Esbjerg. Kampe mellem de to hold bliver nemlig sjældent vundet af det gæstende mandskab.
Senest det skete, var da Brøndby sejrede med 3-2 i det vestjyske 31. juli 2005. Det er således kun sket én gang i de seneste 11 indbyrdes opgør, at udeholdet har vundet.
Revanche til gode
Det er 23. gang, Brøndby møder Esbjerg i SAS Ligaen, og indtil videre fører de blå-gule statistikken klart. Brøndby har vundet 11 gange hidtil, mens esbjergenserne blot har fire sejre og de sidste syv kampe er resulteret i pointdeling. Målscoren viser også tydelig Brøndby-dominans. Den siger nemlig 40-22 til Brøndby.
Brøndby taber meget sjældent en ligakamp i Esbjerg. Det er på søndag 11. gang, klubben gæster det vestjyske, og indtil nu er det kun blevet til nederlag to gange. Senest var 0-1 i sæsonpremieren i denne sæson, og der før skulle man helt tilbage til 7. maj 2000 for at finde et nederlag til Brøndby i Esbjerg.
Der er altid hård kamp om bolden når Brøndby IF gæster Esbjergs hjemmebane. Seneste opgør i det vestjyske blev tabt i sæsonpremieren.