Tobias tilbage på U-21 landsholdet

07.11.2007 10:08

Efter to måneders kamppause fik Tobias Mikkelsen comeback for Brøndby-mandskabet  onsdag i sidste uge, hvor kvartfinalebilletten i pokalturneringen blev indløst efter forlænget spilletid mod OB. Mikkelsen var med fra start og fik godt og vel en times spilletid.

Til søndagens hjemmekamp mod Lyngby, blev det ikke til spilletid mod de gamle holdkammerater, der blev besejret 3-0, bl.a. fordi Køhlert måtte bruge udskiftninger på skadede spillere.

Randrup ikke med

Efter en begivenhedsrig uge ovenpå mange uger med genoptræning i motionsrummet, var Tobias Mikkelsen så atter med i Keld Bordinggaards U-21 landsholdstrup, der blev udtaget i går.

Tobias Mikkelsen er p.t. eneste U-21 landsholdsspiller, bl.a. fordi Anders Randrup endnu ikke er kommet sig over den skade, han pådrog sig i seneste U-21 landskamp.

Mikkelsen og de øvrige U-21 landsholdstalenter møder Litauen og Slovenien fredag den 16. og 20. november. Tjek mere om truppen og de forestående EM-kvalifikationskampe på dbu.dk.

Tobias Mikkelsen

Tobias Mikkelsen fik comeback for en uge siden, i pokalkampen i Odense. Nu er stortalentet tilbage i U-21 landsholdstruppen, der står foran vigtige kampe EM-kvalifikationskampe mod Litauen og Slovenien.