Store autografdag

01.11.2007 17:23

Torsdag var den store autografskrivningsdag i Brøndby Kommune. Således fik alle kommunens folkeskoler besøg af en gruppe spillere fra Brøndby IF's A-trup, der velvilligt stillede op til billeder, autografer og en lille snak.

Der blev talt om gårsdagens pokalsejr, om livet som fodboldspiller og om livet som skole-elev. Der blev skrevet autografer til den store guldmedalje, og enkelte af børnene fik overtalt nogle af spillerne til at skrive deres navn, så det virkelig kunne ses.

Grin og gode historier

Det hele foregik i en rigtig god stemning under kyndig overvågning af børnenes lærere, der også fik enkelte autografkort sneget med hjem i tasken.

Indtryk fra en festlig dag i Brøndby kommune:

berthel og williams

Tobias Mikkelsen, Mikkel Bischoff, Jacob Berthelsen og David Williams hyggede sig gevaldigt, og der blev både skrevet flittigt og leveret masser af smil og grin til de unge fotografer.

Williams

Lidt utraditionelt fik et par af ungerne overtalt spillerne til at levere deres underskrift i panden. Tuschen kan vaskes af, men det er ikke sikkert at alle børnene er så vilde for at gå i bad foreløbig.

tobias

Toby var en populær herre, men sjovt nok havde han masser af autografkort liggende i skødet. Der var større efterspørgsel efter underskriften på diverse bøger, bolde og håndled.

tobias

Proppen lige i munden og navnet på kuglen. Om det er grundet faren for slidte håndled, at A-trup-spillerne har fået fri fredag vides ikke.

berthelsen

Store og små i kø ved Jacob Berthelsen, der fik varme i håndleddet og sved på panden..

alle4

"Nu stopper du, du har allerede fået 4", lød det højt fra Mikkel Bischoff, der dog leverede endnu en underskrift til en af de mange glade unger, der åbenlyst nød dagen lige så meget som spillerne.