Howard glæder sig hver gang

05.11.2007 08:49

- Sejren i dag var vigtig for holdet. Det var en af de seks pointskampe, hvor vi reelt set kun kunne skuffe, og selvom 3-0 måske var i overkanten set over hele kampen, så synes jeg at det er helt fortjent at vi vinder, fortæller Mark Howard efter sejren over Lyngby. 

- I pausen var der en lidt trykket stemning i omklædningen, alle vidste at det vi havde vist, slet ikke var godt nok. Der var ingen tvivl om at alle ville vinde så vi kom ud til anden halvleg med en helt anderledes indstilling, og det hjalp en hel del.

Godkendt

- For mit eget vedkommende synes jeg at jeg spillede en god kamp, men min egen indsats er jo egentlig ubetydelig i det store billede. Det handler alene om at vi får sejren. Der har helt klart været en mental forandring på holdet, og den forandring er med til at gøre forskellen i dag.

- Alle gør alt hvad de overhovedet kan for at vinde hver eneste gang, og man kan mærke at det bliver bedre og bedre, når man får bevist at det kan lykkes, forklarer center-forsvareren.

- Jeg er efterhånden kommet mig ovenpå mine forskellige skader. Jeg havde en god opstart med Royal League, hvorefter jeg løb ind i en knæskade. Da jeg så var på vej tilbage gik det ud over min ankel. Selvom den ikke er helt i orden endnu, mærker jeg ikke den samme ømhed som  tidligere, men jeg er efterhånden ved at være 100% på toppen, og glæder mig bare til hver kamp, smiler englænderen.

fight

Der blev kæmpet i 90 minutter og spillet i de 45. Madsen var en af dem, der løb mange kilometer for holdkammeraterne, og det hjalp med til at køre Lyngbyspillerne møre, så han, Howard og holdkammeraterne endnu en gang kunne forlade plænen med 3 velfortjente pinde til regnskabet.