
Flotte indtryk fra 3-0 sejren
05.11.2007 12:27
Martin Ericsson og Morten Duncan Rasmussen scorede målene, mens Stephan Andersen holdt sit bur rent i hjemmesejren over Lyngby, der sikrede Brøndby status som rækkens mest forsmstærke hold. Dermed fortsætter stimen og Brøndby kravlede i aftes en plads op i tabellen.
Før kampstart fik Brøndby Hymnen en flot debut af et medlevende publikum og efter kampen var der store klapsalver ned mod spillerne fra de mere end 15.000 tilskuere på Brøndby Stadion. Genoplev hymnen set fra tribunen, med denne video fra mingo.dk.
Indtryk fra 3-0 sejren
brondby.coms fotografer var på plads før, under og efter kampen, der var Brøndbys tredje SAS Ligasejr i de seneste fire kampe.
Genoplev en lang række indtryk fra Brøndbys kamp i 15. runde i SAS Ligaen med følgende billeder:
Før kick off fik den nye "Brøndby-hymne" en flot debut på Brøndby Stadion.
Martin Ericsson spillede for anden kamp i træk på den offensive midtbane. 10'eren var manden bag det forløsende 1-0 mål, da han med et følt venstebensspark udplacerede Lyngby-keeperen. Ericsson måtte dog gå ud med en forstuvet ankel, der koster ca. to ugers pause.
Kasper Lorentzen kom ind i 2. halvleg i stedet for David Williams. Lorentzen fik efterfølgende ros af Køhlert for et godt indhop.
Det var svært at fange Thomas Rasmussen i aktion, da han ofte kom løbende i fuld fart. Han han havde en fod med i 2-0 målet og selv havde venstrebacken en god afslutning, som Rune Pedersen i Lyngby-målet dog fik klaret.
Peter Madsen, der løb og kæmpede som en gal, lå som udgangspunktet på venstrekanten. Han løb rigtig mange meter i går og var ofte første mand til at lægge presset på Lyngby-forsvaret.
15.590 tilskuere en sen november aften mod Lyngby var weekendens suverænt højeste tilskuerfremmøde i SAS Ligaen. Tættest på kom de i Århus lørdag aften, hvor 9162 var på plads til opgøret mellem AGF og F.C. København.
Nogle var nervøse, flere stemningsfyldte og andre helt opslugte. Kampen blev fulgt med stor spænding på Faxe-tribunen.
Godt pakket ind blev opgøret også fulgt af mange unge fans.
Der blev sunget med, ung som gammel, og til den kolde november-brise blev ørerne holdt varme med et kært sommerminde fra Brøndby Stadion, hvor en engelsk storklub kom på besøg.
Da spillerne gik til pause kom der nogle andre ind.
U-18 blev hyldet i pausen.
Efter præsentation af stadionspeakeren blev de nykårede Danmarksmestre for U-18 hold hyldet foran Faxe-tribunen. Ydermere har talenterne også vundet pokaltitlen.
g
Efter Martin Ericssons føringsmål var det Morten Duncan Rasmussen der frygtløs tacklede bolden i kassen, efter Samuel Holmén havde ramt stolpen på Thomas Rasmussens indlæg.
Madsen var tæt på at score til 2-0, men han blev tacklet foran målstregen. I stedet var det Duncan der løb med æren.
Duncan tilfreds over 2-0 kassen.
Holmén glemte hurtigt sit stolpeskud og glædede sig i stedet over 2-0 scoringen.
Holdkammeraterne fulgte hurtigt op med kram og klap på skulderen.
Der var lidt for langt at løbe for Stephan Andersen, da nøjedes med at hæve armene i vejret. Brøndby-keeperen havde også sin store andel i sejren efter en række flotte redninger i 1. halvleg.
Madsen fik fuld spilletid, for anden kamp i træk.
Selvom Holmén tidligt i kampen fik en lidt tynd advarsel, var den løbestærke svensker overalt på banen. Han kom i vejen for meget.
Nye og gamle Brøndby-trøjer luftes mens der skråles igennem.
Små stemmer kan også skråle. Denne unge fan gjorde sit til, at spillerne løb med sejren og de tre point.
Efter kampen ville medierne gerne tale med Mark Howard, der endnu engang spillede rigtig godt i midterforsvaret.
3 x rent bur i træk vidner om en klasse. Igen mod Lyngby havde Stephan Andersen mange flotte redninger.

Et skævt blik og antydningen af et smil. Køhlert var efter kampen skuffet over 1. halvleg, mens 2. halvleg var langt bedre. 3-0 sejr og tre point lunede hos cheftræneren, der på forhånd betegnede kampen som en 6-points kamp.
Duncan bidrog med to kasser, der slog sejren fast. Efterfølgende ville alle have en snak med topscoreren, der nu er oppe på 6 træffere i SAS Ligaen.