EM-test på Brøndby Stadion

29.11.2007 14:14

Selvom Danmark ikke kvalificerede sig til EM-slutrunden til sommer, har en lille håndfuld danske fodboldspillere allerede sparket til den helt nye Adidas-bold, der skal spilles med i Østrig og Schweiz.

Fire Brøndby-spillere testede nemlig den nye Adidas-bold i dag på Brøndby Stadion og der var undervejs og efterfølgende positive reaktioner fra Stephan Andersen, Martin Retov, Kasper Lorentzen og Thomas Rasmussen om den nye, og hemmelige, EM-bold. Repræsentanter fra Adidas, DR og Canal Digital var til stede på Brøndby Stadion og på søndag offentliggøres den nye bold så, med god hjælp fra de fire Brøndby-spillere.

Bold

Thomas Rasmussen, Martin Retov og Kasper Lorentzen testede den nye EM-bold fra Adidas.

Bold

DR og Canal Digital filmede ivrigt mens spillerne testede den nye bold.

Stephan A

Undervejs var det evalueringstid til medierne for de fire Brøndby-spillere.

Bold

Det er ikke fotografens evner  der er noget galt med. Det er helt bevidst, at bolden ikke er på nogle af billederne. Det er først på søndag, at den nye EM-bold offentliggøres i tv.