Stadig billetter at få

14.03.2007 16:53

Her kl. 17:30 lukker online billetsalget til Royal League-finalen mellem Brøndby IF og F.C. København som spilles i morgen kl. 19 på Brøndby Stadion. Du kan dog stadig sikre dig billet i BrøndbyShoppen til storkampen om det skandinaviske mesterskab i løbet af i morgen, lige som du kan betale ved indgangene. Portene åbner kl. 17:30.

Finalen er et Royal League-arrangement, hvilket betyder at sæsonkortholdere skal sikre sig billet, da deres kort ikke er gyldige til finalen.

Det er aftalt at Brøndby IF råder over Faxe Tribunen, og at FCK's fans placeres på Nordea Tribunens nedre afsnit. DNE Tribunen er allerede udsolgt, men der er stadig plads på Faxe og SAS Tribunerne. Der er indtil videre solgt 14.000 billetter til opgøret.

Billetsalg

  • Voksne: 110 kr. inkl. gebyr
  • Børn under 16 år og pensionister: 50 kr. inkl. gebyr

FCK's fans kan købe billetter i Supershoppen.

Oplev Chris Katongo i morgen i RL-finalen.

Oplev Chris Katongo i morgen i RL-finalen.