Masser af nye Brøndby Kids

03.03.2007 14:54

Den 1. februar overtog Brøndby Kids den tidligere børneklub BIFKids, og Brøndby Kids  er blevet meget godt modtaget den første måned. Medlemmerne strømmer til, og åbningskonkurrencen med lodtrækning blandt 400 første tilmeldte medlemmer er trukket. Der er dog allerede længe side dette antal blev nået. 

- Jeg tror børnene kan se vi mener det alvorligt og at de kan få mange fordele ud af at melde sig ind, og 175 kroner er ikke ret mange penge når der ligger seks billetter, en velkomstgave, en fødselsdagsgave samt et medlemskab af Brøndby Support i pakken, fortæller kommunikations- og marketingchef Thomas Lytzen.

Brøndby Kids

Brøndby Kids har sit eget univers med nyheder, legeland og spil på nettet.

Men Brøndby Kids er mere end et medlemsskab. Den 1. april åbner Brøndby Kids-huset for alle der har lyst til at være en del af Brøndby Kids-universet. Huset vil have åbent på kampdage, i skolernes ferier, dog ikke hele sommerferien. Herudover er der mulighed for at booke rundvisninger hele året gennem Brøndby Kids.

Til SAS Liga-premieren mod FC Nordsjælland den 11. marts er der snigpremiere i Brøndby Kids-huset så de nysgerrige kan se hvordan det kommer til at se ud når Brøndby Kids den 1. april for alvor åbner på Brøndby Stadion.

Ekstra

  • Du kan læse mere om Brøndby Kids og melde dig ind på Brøndby Kids egen site her på brondby.com.