Køhlert: Godt tilfreds

21.03.2007 16:18

- Vi fik tre gode mål efter rigtig flotte opspil. Det kan jeg kun være tilfreds med.

Cheftræner Tom Køhlert er godt tilfreds med det han så på bane 21, hvor Brøndby her til eftermiddag mødte Trelleborg fra Allsvenskan i en træningskamp.

- Det er jo en træningskamp, og dem bruger vi til at udvikle, så i virkeligheden er jeg ikke så meget for at sige og konkludere en masse på den baggrund, men der er flere ting at glæde sig over, siger Køhlert.

Efter Trelleborgs straffesparksscoring i starten af kampen kom Brøndby tilbage i kampen i resultatmæssig forstand ved Rønnes hovedstødsscoring.

Køhlert instruerer Rønne.

Køhlert instruerer målscorer Rønne.

I periode godt

- Niclas scorer et flot mål og spiller en god kamp. Han er med i meget, viser han kan en masse med bolden og han er med i mange angreb.

- Derudover fik vi også Randrup at se på højreback, hvor han spillede godt og Kildentoft fik lov til at bruge nogle kræfter på midtbanen. 3-1 målet sparker han godt ind.

- I det store hele er jeg godt tilfreds. Vi gjorde det i perioder ganske godt og selvom der var nye folk på nye pladser, fungerer det egentlig meget godt. Der var spilletid til dem der ikke har spillet så meget, og som nævnt scorede vi tre gode mål, så selvfølgelig er jeg glad, slutter Køhlert inden han bevægede sig til bane 11, hvor U-20 holdet efterfølgende spillede træningskamp mod Ängelsholm. En kamp de unge talenter tabte 0-1.