Katongo: Blive god med holdet

02.03.2007 10:00

- Som spiller skal man være super glad og stolt over sit første mål, og det er jeg, kommer det hurtigt fra en meget smilende angriber.

- Jeg er glad fordi vi spiller godt sammen og fordi det fungerer rigtig godt med mig og Duncan. Han bruger sin fysik og tager slåskampene, og skaber dermed plads til, at jeg kan bruge min hurtighed i spillet mod mål. Det kan blive en rigtig god kombination, for han er en stærk fyr, fortæller Katongo.

Katongo har scoret sit første mål for Brøndby IF.

Katongo har scoret sit første mål for Brøndby IF.

- Overordnet er det vigtigst at holdet vinder, men jeg er glad for at score allerede i min tredje kamp for klubben. Det kan næsten ikke være bedre, men jeg vil lade andre bedømme, hvordan jeg selv spiller. Jeg kan bare sige, at det føles rigtig godt derude, forklarer han, hvorefter fansene igen får en hilsen.

- Jeg er så imponeret. I kampen mod FCK blev de ved med at støtte os, selvom vi var bagud med 3 mål. Det har jeg aldrig oplevet før, og det viser hvor stort et hjerte de har for denne klub. I dag synger de mit navn efter kampen, og jeg burde have været ude og takke dem mange gange, men det må jeg så gøre her. Jeg er meget taknemmelig for min modtagelse!

Katongo klar til at snyde Brann-forsvaret.

Katongo klar til at snyde Brann-forsvaret.

- Mit mål for foråret er, at spille så godt som muligt. Jeg håber at jeg og holdet kan spille god fodbold, men har ikke noget rigtigt mål for hvad jeg vil opnå, andet end at blive god med holdet. Næste år kan jeg måske sætte nogle mere konkrete mål, men ikke lige nu, smiler han afværgende på spørgsmålet om egne ambitioner.

- Det går fremad, men vi skal stadig blive bedre. Alle skal fighte og vi skal blive stærkere. Det er det træneren arbejder på, og alle arbejder virkelig godt. Jeg glæder mig bare over at være her, og over mit første mål, runder angrebsperlen af.