Gratis adgang til Brøndby Support

08.03.2007 08:07

I dag har Brøndby IF en gylden mulighed for at tage et stort skridt på vej mod Royal League-trofæet. Kl. 19 spiller Per Nielsen & Co. nemlig semifinale mod OB i Royal League.

Faxe Tribunen skabte en festlig ramme for kvartfinalen hvor norske SK Brann blev besejret på mål af Martin Ericsson, Duncan og Chris Katongo. Som tak for opbakningen inviterer Brøndby IF derfor igen Brøndby Support gratis til fodbold.

For at få adgang skal du fremvise dit gyldige medlemskort til Brøndby Support ved CP-indgangen, hvorefter du får adgang til Faxe Tribunens nedre afsnit.

Fans

Med solid opbakning fra de mange blå-gule fans får Per Nielsen & Co. et godt afsæt i jagten på en plads i finalen i Royal League.