Ericsson: Spiller som et hold

09.03.2007 09:21

- Det var bare et spark, og jeg regner helt bestemt med at være tip top på søndag.

Martin Ericsson er godt tilfreds efter en sejr og sit 5. mål i den kongelige turnering.

- Jeg har god selvtillid i øjeblikket, og så er det ikke så svært at sparke den slags ind. Selvfølgelig skal der også lidt held til, men jeg vidste jeg kunne score på den, fortæller han stille og roligt.

- Vigtigst er det, at vi igen spiller som et hold. Der er hele tiden god bevægelse, godt positionsspil og så skaber vi en masse chancer. Vi skulle have lukket kampen længe inden de scorer, for vi kommer til rigtig meget i dag.

- Nu var det selvfølgelig en anden kamp, men vi spiller mod et hold, der er 11 point foran os i SAS Ligaen, og jeg synes vi er klart bedre end dem i hele kampen. Det tager vi med os videre til på søndag, hvor vi meget gerne skal holde mindst samme niveau. En sejr her, og vi har fået den bedst mulige start på året, mener den lille 10?er.

Martin Ericsson

Ericsson sparkede Brøndby i finalen.