Ericsson: Godt samspil

02.03.2007 09:46

- Samspillet i front fungerer rigtig godt i dag. Vi skaber en hel masse frem ad banen med varieret spil og en del gode detaljer, og det er en fornøjelse at spille når folk bevæger sig så meget for hinanden, smiler Martin Ericsson.

- Den første halve time er i top, men vi går derefter lidt ned i tempo. Jeg ved ikke om det er udvisningen der gør, at de trækker sig mere tilbage og vi ikke holder fart i bolden, men det tager lige 10 minutter af anden halvleg, før vi får tempoet tilbage.

- Derefter får vi scoret to hurtige mål efter direkte spil, og derefter er det igen fuld kontrol. Det går lidt i stå igen til sidst, men det er vel logisk nok med en 3-0 føring mod 9 mand, mener den lille kreatør.

Martin Ericsson scorede kampens første mål på straffespark.

Martin Ericsson scorede kampens første mål på straffespark.

Om sit eget spil fortæller Ericsson:

- Jeg synes det går bedre og bedre. Katongo, Duncan og jeg gør det godt i første halvleg, og jeg kan mærke at timingen i mit eget spil er ved at være der. Vi skal blive bedre, men det er i hvert fald positivt at det går fremad.

- Og så fik jeg jo scoret et Royal League-mål mere, smiler han.