Per: Tager udfordringen op

27.05.2007 21:27

- Jeg vil huske sæsonen for en fantastisk stime på hjemmebane, hvor ingen i landet er bedre end os. Og det dårlige.. Jeg tror vi skal aftale en tid i næste uge, for det kommer til at tage lidt tid.

Per Nielsen ser tilbage på en sæson, der har været ganske utilfredsstillende, men dog men ting, der skal tages med til sommerens optakt til efteråret.

- Meget er gået galt, og det meste stammer fra efteråret. Vi skal arbejde med rigtig mange ting, men har også mange ting at tage med.

Stor udfordring

- Vi skal op og true FCK allerede fra næste sæson, men det siger sig selv, at det ikke er en simpel opgave, året efter man er sluttet som nummer 6. Vi er dog ikke de første i nyere dansk fodboldhistorie der har stået over for en sådan udfordring og klaret den, konstaterer anføreren.

- Der skal ske noget, og med købet af Peter Madsen er vi startet rigtig godt. Tom har nu haft nogle måneder til at gøre sine forberedelser, og jeg er ikke i tvivl om, at han ved hvad der skal til.

- Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad der sker, og til at få lagt denne sæson på hylden. Det har ikke været smukt det hele, men det har heller ikke været det modsatte hele vejen igennem. Lad os nu se, opfordrer anføreren.