Lantz: Vi har en god basis

21.05.2007 09:55

- Det ser bra ud i dag. Jeg synes foråret har vist, at vi matcher de aller-bedste når vi spiller op til vores bedste, og ikke er ramt af for mange skader. For mit eget vedkommende er det gået lidt op og ned, men i dag synes jeg det går fint på en lidt mere offensiv plads end normalt, fortæller Lantz.

- Tom Køhlert har brugt foråret på at se truppen og de enkelte spillere, og han har arbejdet målbevidst med de områder, han har vurderet vi har haft mangler på. Det er dejligt at arbejde med en træner som på dén måde ved hvad han vil, og giver klare instrukser til hver enkelt spiller.

- Det ser ud som om vi har en god basis, og med de rette forstærkninger er vi med i toppen igen. For mit eget vedkommende kan det være på pladsen som den mere offensive, eller som den mere klassiske 6?er, der er mere defensivt orienteret.

- Det betyder ikke så meget, for det vigtige er at holdet kommer til at fungere, og det synes jeg dagens kamp viser vi er på vej til, mener Lantz.

Marcus Lantz

Lantz i løb med bolden. I 2. halvleg fik han serveret en kæmpe chance til Katongo, der afsluttede i sidenettet.