Lantz: Selvfølgelig er jeg vred

24.05.2007 21:51

Efter en suveræn kamp søndag mod OB, var Marcus Lantz mere anonym i torsdagens udekamp mod Silkeborg. Efter nederlag havde svenskeren følgende vurdering af kampen.

- Der sker ikke meget i første halvleg. I anden halvleg scorer vi til 1-0 og har god styr på det og spiller bolden rundt og styrer fuldstændig, men så kommer 1-1 og 2-1. I fodbold handler det om at minimere antallet af fejl, men de udnytter vores godt. Jeg vil ikke pege fingre af nogen. Den enkelte må drage sine egne konklusioner, siger Lantz.

En rodet kamp.

En rodet kamp.

Opsatte på sejr

- Vi var meget opsatte på at vinde i Jylland idag, og da vi scorede til 1-0 havde vi godt styr på det og var godt på vej mod tre point, men så går det galt alligevel. Man vil altid vinde fodboldkampe uanset, om det er hjemme eller ude. Det er aldrig sjovt at miste point. Det er svært at sige noget positivt nu, men vi må sætte os ned og analysere tingene til træningen imorgen, fortæller Lantz.

Hvad kan i bruge sæsonens sidste kamp mod Horsens til?

- Alle kampe kan bruges til noget. Det bliver en hel ny kamp, og der er spillere, der skal vise hvilke kvaliteter, de har.. Selvfølgelig er jeg vred over at miste sejren idag, men skal jeg kaste rundt med min taske eller hvad? Ser man kampen idag, så har vi godt styr på det, men vi taber alligevel og sådan kan det ske i fodbold, lyder det fra midtbanespilleren.