Køhlert: Kender Peters kvaliteter

14.05.2007 15:48

- Jeg er utrolig glad for at det er lykkedes Anders Bjerregaard at hente Peter Madsen hjem til Brøndby IF. Jeg kender Peters kvaliteter og er overbevist om at han både på og uden for banen kan tilføre holdet meget, fortæller cheftræner Tom Køhlert om dagens aftale med Peter Madsen.

- Peter har den sjældne evne at kunne gøre det uventede og dermed snyde modstandernes forsvar, og så kan han jo spille stort set alle offensive pladser på holdet. Det øger selvsagt vore muligheder og fleksibiliteten i det fremadrettede spil, hvor vi vil få endnu flere strenge at spille på.

- Vi er i forvejen relativt godt besat på de offensive pladser, og med Peter i truppen vil vi have god kvalitet på alle pladser i angrebet. Samtidig bliver vi mindre sårbare, hvilket hurtigt kan vise sig at være afgørende, forklarer cheftræneren med slet skjult hentydning til trup-situationen i denne sæson.

Pressemødet

Peter præsenteres af sportschef Anders Bjerregaard.

- Peter har haft en lidt hård tid i tysk fodbold, men jeg kender ham og efter nogle gode samtaler er jeg slet ikke i tvivl om, at han er rigtig sulten og topmotiveret efter at vise hvad han står for, hvilket han jo for øvrigt også gjorde i Bochum hvor han scorede 18 mål i 51 kampe, afslutter en glad cheftræner.