Katongo: God fornemmelse

08.05.2007 09:25

- Det er de to giganter der mødes. Brøndby har ikke gjort det godt nok i sæsonen, men det er stadig den kamp alle taler om, og det viser hvad klubben står for. Jeg glæder mig til at spille foran et fyldt stadion, og jeg har en god fornemmelse allerede.

Chris Katongo glæder sig til det første lokal-derby i liga-sammenhæng. I seneste liga-kamp spillede katongo på højrekanten og kom på måltavlen i 3-3 opgøret i Farum Park. Den plads ligger godt til ham, mener han selv.

- Jeg føler mig tryg på begge positioner, og træneren bestemmer om jeg skal bruges på kanten, som på landsholdet, eller som den anden angriber. For mig gør det ikke så stor en forskel, for jeg kan lide begge pladser og vi skal alle arbejde for holdet, der hvor vi kan gøre bedst gavn, forklarer Chris Katongo, der igen i søndags fik lejlighed til at demonstrere akrobatik på højt plan, efter scoringen til 2-3.

- Det er selvfølgelig ikke godt, at vi ikke vinder vores udekampe, selvom vi har chancer til det. For mig handler det mere om, at vi skal forbedre os, og vi er jo på en måde i gang med at forberede næste sæson, så det vigtige er at vi gør nogle positive fremskridt. Vi vil vinde alle kampe, og det skal gøres ved at kæmpe for hinanden. Ligesom vi gør til sidst i søndags, hvor vi er det klart bedste hold, slutter Katongo.

Katongo

Katongo

Katongo

Tre billeder af samme bevægelse på få splitsekunder. Katongo fik lov til at vise akrobatik på højeste plan med sin scoring i starten af 2. halvleg i 3-3 opgøret mod FC Nordsjælland.