Duncan på A-landsholdet

22.05.2007 14:25

En af forårets helt store oplevelser i SAS Ligaen, Brøndbys Morten Duncan Rasmussen, blev i dag belønnet for en stribe forårsmål med udtagelsen til det danske A-landshold, der møder Sverige den 2. juni i EM-kvalifikationen.

Også Stephan Andersen er med i bruttotruppen til Sverige-kampen, mens Martin Spelmann er udtaget til U-21 landsholdet.

Duncan har scoret mål på stribe i foråret og er oppe på 14 mål i SAS Ligaen i denne sæson, hvor han var skadet det meste af efteråret.

Den 22-årige angriber har spillet 60 kampe for diverse ungdomslands­hold, men har stadig sin debut på A-lands­holdet til gode.

Når Brøndby IF torsdag møder Silkeborg IF på udebane i SAS Ligaen bliver det dog uden Duncan, der er ude med karantæne. I næste uge samles A-landsholdet forud for den vigtige landskamp mod Sverige.

Duncan

Brøndbys bomber er nu på landsholdet. Duncan blev i dag udtaget af landstræner Morten Olsen til den forestående EM-kvalifikationskamp mod Sverige den 2. juni.