
Dribletour skudt i gang
07.05.2007 10:37
I denne weekend var det ikke kun Marc Olsen, Chris Katongo, Duncan og de andre Brøndby-spillere der driblede sig til gode præstationer. Faxe Kondis Dribletour blev skudt i gang i lørdags i City 2 og Brøndby IF var repræsenteret med en merchandise stand, hvor Brøndby Shoppen havde lavet nogle særligt gode tilbud.
Brøndby Kids var også repræsenteret på standen og kunne fortælle om muligheden i den nye spændende børneklub. Både lørdag og søndag gav Brøndby-spillere autografer til de mange fans.
Brøndby IF's stand var populær i lørdags.
Brøndby Kids var repræsenteret med information om de mange spændende muligheder i børneklubben.
Der var gang i salget af de nye Lorentzen og Duncan T-shirts.
Mark Howard og Kasper Lorentzen var lørdag i City2, hvor rigtig mange fans fik autografer fra spillerne.
Der var mange fans der fik lov til at hilse på Howard og Lorentzen.
Søndag fortsatte Dribletouren i Glostrup med nye deltagere og også her havde spillerne fundet tid til at skrive autografer. Thomas Rasmussen og Mikkel Bischoff fik en hyggelig søndag på Glostrup torv.
Thomas Rasmussen og Mikkel Bischoff var i kamp for U-20 mandskabet lørdag og søndag skrev de autografer i Glostrup.
I den kommende uge fortsætter Dribletouren i Nørrebro bycenter og Hvidovre Stationscenter. Her vil hele Danmarks fodboldklub naturligvis også være til stede.