Dobbelt-kamp på søndag

31.05.2007 14:12

Mesterskab og sydafrikansk fodbold. Dét kan du opleve på søndag på Brøndby Stadion fra kl. 13. Kvinderne kan med en sejr over Vejle sikre sig det femte DM-guld på stribe og dermed dansk kvindefodbolds The Double, idet de allerede er pokalvindere.

Kl. 15:15 spiller Brøndby IF mod Chris Katongos tidligere klub, sydafrikanske Jomo Cosmo, som er i Brøndby på kamp- og træningsophold. Allerede fredag mødes de to hold første gang i en trekantsturnering på Kolding Stadion, hvor også Kolding FC deltager.

Pokalen er hjemme, næste opgave er DM.

Pokalen er hjemme, næste opgave er DM. Foto: Geert Cederkvist.

Har du sæsonkort til den netop overståede sæson, har du adgang til kampen med 1 ledsager. Også Brøndby Kids adgang til kampen og kan tage en ledsager gratis med. Du skal benytte enten CP eller DNE indgangene.

Billetprisen er 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Brøndby Stadions nedre tribuneafsnit er åbne til kampen, og der er fri seating. Portene åbner kl. 12:30.