Brøndby igen bedste hjemmehold

28.05.2007 10:05

For tredje sæson på stribe er Brøndby IF i en klasse for sig, når det gælder resultater på hjemmebane i SAS Ligaen. De blå-gule ender med 40 point for sæsonens 17 hjemmekampe, og det er fire point bedre end ligaens næstbedste hjemmehold, F.C. København.

Brøndby har fået 13 sejre, én uafgjort og blot tre nederlag i denne sæson på Brøndby Stadion, og målscoren siger 35-12 til Brøndby. Det giver Brøndbys bedste forsvar på eget græs og næstmest scorende angreb på hjemmebane. Rekorden er 46 mål scoret og blot seks indkasseret ? opnået i henholdsvis sidste og forrige sæson.

De seneste tre sæsoner tilsammen har Brøndby hentet 40 sejre, spillet fem uafgjort og kun tabt seks på Brøndby Stadion. Målscoren viser utrolige 117-29, og klubben har hentet 125 af 153 point eller ikke færre end 82 procent af alle point. Det er helt uden sidestykke i dansk fodbold.

Duncan har scoret til 1-0.

Duncan har scoret til 1-0.

Mod AC Horsens bevarede Brøndby sit clean sheet med 2-0-sejren. Dermed blev det til 3-0, 0-0 og 2-0 mod østjyderne.