Brøndby IF kan fuldende hattrick

27.05.2007 11:04

Det kan blive til tredje indbyrdes opgør på stribe, uden AC Horsens scorer mod Brøndby IF, når de to klubber tørner sammen i sidste spillerunde i SAS Ligaen i eftermiddag kl. 17. Første kamp i denne sæson vandt Brøndby på hjemmebane med 3-0 tilbage i august, og de to mandskabers indbyrdes møde i oktober i Horsens endte uden scoringer.

Samlet set har Brøndby mødt Horsens fem gange og vundet to samt spillet to uafgjort. Målscoren siger 8-5 til Brøndby. På Brøndby Stadion har hjemmeholdet dog ikke levnet "Den Gule Fare" nogen som helst chance, i det begge opgør er vundet med samlet 7-1 på målstavlen.

Brøndby er allerede inden søndagens kamp sikre på at slutte som det bedste hjemmehold i denne sæson, hvor holdet har samlet 37 point i 16 hjemmekampe og 33-12 i målscore. Det er SAS Ligaens bedste forsvar på hjemmebane, da alle andre hold har lukket flere end 12 mål ind, og angrebsmæssigt har kun ét hold, FC Nordsjælland, scoret flere mål på eget græs, nemlig 37.

Thomas Rasmussen har scoret til 2-0 mod Horsens på Brøndby Stadion i august 2006.

Thomas Rasmussen har scoret til 2-0 mod Horsens på Brøndby Stadion i august 2006.

Vinder Brøndby søndagens hjemmekamp mod Horsens, kommer klubben op på 40 point på hjemmebane i denne sæson. Det er faktisk ét point bedre end forrige sæson, hvor klubben hentede sit 10. danske mesterskab.