Brøndby IF i Centeroffensiv

01.05.2007 16:46

Brøndby IF er hele Danmark fodboldklub, og i den næste 1 ½ måned vil det være muligt at møde Brøndby IF i indkøbscentre over hele landet.

I samarbejde med Faxe Kondi kommer Brøndby IF til 12 indkøbscentre i forbindelse med Faxe Kondi Drible Tour. Street fodboldturneringen, der kommer til de fleste af Steen og Strøms indkøbscentre i dette forår, plejer at være et stort tilløbsstykke.

Brøndby IF medbringer en stor merchandise stand hvor du kan finde mange gode tilbud fra Brøndby Shoppen, der vil være repræsentanter fra Brøndby Kids og amatørafdelingens Brøndby Cup vil også være på plads med information om årets sommer-turnering.

I mange af centrene vil der være autografskrivninger med Brøndby-spillere, såfremt det passer ind i trænings- og kampprogrammet. I den kommende weekend indledes dribletour i City2 og Glostrup Centret hvor der kommer 2 Brøndby-spillere forbi begge dage.

Hvis du vil vide mere om Faxe Kondi Dribletour kan du læse mere her http://www.dribletour.dk.

Autograf

Brøndby IF kommer rundt i de danske indkøbscentre den kommende 1½ måned og her er det bl.a. muligt at købe Brøndby-merchandise og få autografer fra Brøndby-spillere.