Opvisningskamp afbrudt før tid

08.06.2007 19:32

Sæsonen 06/07 fik en kedelig afslutning, da aftenens opvisningskamp på Bornholm mellem Brøndby IF og AaB, blev fløjtet af en halv time før tid, pga. tilskueruroligheder på lægterne. Ballademagere på Brøndbys afsnit startede slagsmål internt og med andre tilskuere.

- Vi skylder Bornholm en stor undskyldning for det her. Det er slet ikke Brøndby IF værdigt. Det er sørgeligt for dansk fodbold, at vi åbenbart ikke kan spille de her sommerkampe, fordi nogle ikke kan opføre sig ordentligt, udtaler adm. direktør Per Bjerregaard.

- Vi ønsker ikke at se den slags til vores kampe og det vil naturligvis få alvorlige konsekvenser for de ballademagere vi kan identificere, fortsætter han.

Kampen blev afbrudt ved stillingen 3-1 til Brøndby, på mål af Martin Spelmann, Niclas Rønne og et selvmål af en AaB-spiller. Ca. 3000 tilskuere var på plads på Rønne Stadion. Kampen blev arrangeret i forbindelse med Bornholm Boldspil Unions 100-års jubilæum.

Brøndby-truppen overnatter på Bornholm og herefter går spillerne på en 2 ugers ferie.