God indsats i nederlag

29.06.2007 21:27

Brøndbyspillerne var til aften i kampaktion for første gang siden spillerne tog hul på forberedelserne til den nye SAS Liga-sæson. Modstanderen var østrigske Cashpoint Altach, der allerede den 11. juli tager hul på den nye sæson og dermed er ved at finpudse formen.

En efter dag med godt vejr åbnede himlens sluser sig da kampen gik i gang, og det var østrigerne som fik den bedste start. På et hårdt indlæg fra venstre side presses Mikkel Bischoff hårdt, han snitter bolden, og den snyder Michael Tørnes i Brøndbymålet.

Der gik dog blot til minutter inden måltavlen viste 1-1. Målet blev sat ind af Martin Spelmann efter et flot opspil hvor Martin Ericsson sender en præcis flad aflevering afsted til Spelmann på kanten af feltet, som han sender hårdt, fladt ind ved forreste stolpe.

Flere gode forsøg

Pausen benyttede cheftræner Tom Køhlert til at rokere om på holdet. Thomas Rytter og Joseph Elanga overtog de to backpladser, og på midtbanen erstattede Marcus Lantz Kim Daugaard. I front tog David Williams over efter Mike Jensen.

Netop Williams havde muligheden for at bringe Brøndby i front efter at Duncan havde ramt overliggeren på et hovedstød, men den unge australier fik ikke sendt riposten i netmaskerne. Og så Martin Retov havde flere gode forsøg.

Cashpoint Altach fik sejren i hus, da de i det 63. minut erobrede bolden midt i et Brøndbyopspil og slog kontra og passerede Tørnes i Brøndbymålet.

Martin Spelmann scorede til 1-0 på et flot opspil.

Martin Spelmann scorede til 1-0 på et flot opspil.

- På trods af nederlaget ydede spillerne en god indsats ovenpå en uge med rigtig hård træning. Vi skulle lige bruge lidt tid på at komme i gang, men efter udligningen til 1-1 dominerer vi kampen og har flere gode forsøg, så en sejr ville ikke have været ufortjent, fortæller sportschef Anders Bjerregaard om kampen der blev overværet af godt 700 tilskuere, heraf 10 Brøndbyfans som havde lagt vejen forbi Schruns-Tschagguns.

Startopstillingen

M. Tørnes

H. Kildentoft - P. Nielsen - M. Bischoff - M. Rasmussen

K. Daugaard - M. Retov - M. Ericsson

M. Spelmann - M.D. Rasmussen - M. Jensen

Cashpoint SCR Altach - Brøndby IF 2-1 (1-1)

  • 1-0 (23.)
  • 1-1 Martin Spelmann (33.)
  • 2-1 (69.)

Indskiftninger

H. Kildentoft / T. Rytter (46.)
K. Daugaard / M. Lantz (46.)
M. Rasmussen / J. Elanga (46.)
M. Jensen / D. Williams (46.)

Næste træningskamp er i St. Moritz søndag hvor FC Zürich venter, inden spillerne returnerer til Danmark om mandagen.