Fuld fart på forberedelserne

14.06.2007 15:29

I disse dage arbejdes der på højtryk for at få til det hele på plads til weekendens store Le Mans fest på Brøndby Stadion. Programmet er spækket med aktiviteter for store og små drengerøve, alle med interesse for biler, fart og spænding.

brondby.coms fotograf var her til eftermiddag på plads på parkeringspladsen foran Brøndby Stadion, hvor en gokartbane nu er sat op.

Show

Til ære for fotografen blev der vist tricks på en af de maskiner man kan køre på.

Hele Le Mans festen er bygget op omkring live transmissionen fra 24 timers løbet i Le Mans på to 30 kvm. storskærme og 80 stk. 42 " fladskærme. Le Mans festen arrangeres af Magnussen & Co. med Jan Magnussens bror, Smed i spidsen.

Se alle aktiviteter på lemansfesten.dk.

Banen

Banen hvor der bl.a. kan køres i go-karts.

Show

Brøndby Stadion, og de omkringliggende områder, byder i weekenden på top-underholdning for små og store drengerøve.

Show

Køreevnerne kan testes på den opstillede bane foran hovedindgangen til Brøndby Stadion.

To slags billetter

Du kan købe to slags billetter til arrangementet. En til hele arrangementet med fri camping og adgang både lørdag og søndag til 300,00 kr. og en der giver adgang til finaledagen søndag fra klokken 10.00 til 100,00 kr. Børn under 12 år ifølge med voksen har gratis adgang.

Køb din weekend billet i forsalg i Brøndby Shoppen, billetnet eller ved døren. Søndagsbilletter kan kun købes ved indgangen.

1964 holder åbent under hele arrangementet, så man kan følge HELE Le Mans løbet.

Le Mans

Man kan bl.a. prøvekøre denne maskine.