Til sæsonpremiere i den nye trøje

17.07.2007 09:33

Når Brøndby IF i morgen løber ind til SAS Liga-premieren på Blue Water Arena mod Esbjerg fB, vil mange Brøndby-fans være på plads på lægterne for at støtte Køhlerts nye Brøndby-hold.

Brøndby Shoppen giver nu alle muligheden for, at være iklædt den helt nye udebanetrøje til kampen. Foran Brøndbys indgang til Blue Water Arena står Brøndby Shoppen nemlig klar med masser af Brøndby-merchandise, heriblandt den populære udebanetrøje, der er godt på vej til at slå tidligere salgsrekorder af udebanetrøjer.

Debut-kampen vises i TV

Det nye Brøndby-hold har allerede spillet den første kamp i den nye udebanetrøje. Her blev franske Auxerre i onsdags besejret 2-1 i Kjeld Rasmussen Cup foran knap 16.000 tilskuere på Brøndby Stadion. I morgen er forhåbningen, at Brøndby-spillerne løber ind til den første officielle kamp i trøjen mod Esbjerg fB.

Hvis ikke du har mulighed for at se kampen live på Esbjergs hjemmebane, vises kampen på 3+ og kan desuden følges via liveupdaten her på brondby.com. Der er kick off kl. 20:00.

 Peter Madsen har scoret sit første mål efter tilbagekomsten til Brøndby IF.

Peter Madsen og co. fik en sejr i den første kamp i den nye udebanetrøje og i morgen aften sparkes SAS Ligaen i gang med udekampen i Esbjerg.