Store sommeroplevelser på Brøndby Stadion

02.07.2007 08:49

Sommeren byder på en lang række af store blå-gule oplevelser på Brøndby Stadion: Brøndby Dage 2007, besøg af Thomas Kahlenberg og AJ Auxerre og en showkamp mod verdensstjernerne fra Chelsea FC.

Sommeren på Brøndby Stadion skydes i gang med Kjeld Rasmussen Cup onsdag den 11. juli kl. 19:00 mod Auxerre. Læs mere om den kamp her.

Torsdag og fredag 12. og 13. juli er der træning på bane 3, mulighed for autografer og rundvisninger. Ligeledes vil Brøndby Kids Lounge være åben og Apollo Park vil være slået op foran sportsbaren 1964 der byder på at et væld af gamle Brøndbykampe og dagens Tour de France-etaper fra de 27 fladskærme.

Brøndby Dag 2006

Der slappes af efter en omgang boldspil med SAS Liga-spillerne.

Kom tæt på spillerne

Lørdag den 14. juli er dagen hvor den "klassiske" Brøndby Dag finder sted. Dagen starter med det traditionelle Åbent Hus-arrangement på stadion fra kl. 11 til 13. Her kan du se spillerne træne, og via lodtrækning kan Brøndby Kids komme til at spille kamp med spillerne. Du kan også få taget dit billede sammen med spillerne og naturligvis også få deres autografer. Dagen byder desuden på et væld af familieaktiviteter og musik på pladsen foran 1964 og cricketbanen.

Tjek hvordan du kommer på banen med spillerne her.

Oplev Didier Drogba og de øvrige Chelsea-stjerner på Brøndby Stadion.

Oplev Didier Drogba og de øvrige Chelsea-stjerner på Brøndby Stadion.

Programmet for Brøndby Dagen

10:45-11:15:
Wildcards til træning med spillerne uddeles for Brøndby Kids Lounge.

10:45:
Portene åbnes til DNE Tribunen. Indgang via DNE og Sonofon Indgangene.

11:00-11:30:
Det officielle holdbillede tages.

11:30:
Få taget dit billede med Brøndbyspillerne på banen. Billedet kan senere hentes på nettet.

11:30-12:15:
Spillerne træner på banen.

12:15-13:15:
Spil med spillerne.

13:15-14:00:
Få spillernes autografer på banen.

14:00-18:00:

  • Tifo-værksted i Brøndby Kids Lounge
  • Aktiviteter i Apollo Park på cricketbanen
  • Katongo flik-flak-skole
  • Rundvisninger på Brøndby Stadion. Se de flotte lounger, mærk græsset og sid i
  • trænerens sæde.
  • Få lavet en sjov tegning af karikaturtegneren som har tegnet Brøndby Toons.

14:00-23:00:
Scenen foran 1964 og Brøndby Kids Lounge er i gang med bl.a.

  • Zoo-sjov
  • Tryllekunster
  • Footbag-show
  • DJ
  • Live-musik.

FA Cup-vinderne på Brøndby Stadion

Tirsdag den 31. juli kl. 20:10 byder Brøndby IF på fodbold i verdensklasse når Chelsea FC gæster Brøndby Stadion i en showkamp. Læs mere om hvordan du sikrer dig billet til denne store oplevelse her.