Chelsea FC landet

30.07.2007 21:06

Klokken 18:03 her til aften satte privat-flyet med Chelseas stjernespækkede stab hjulene på landingsbanen i Kastrup Lufthavn.

15 minutter senere traskede delegationen med José Mourinho og stab i front ud i ankomsthallen til en velkomstkommité af snurrende kameraer og blitzlys.

Fortsat billetter til salg

Didier Drogba førte an, og siden fulgte Ashley Cole, Frank Lampard, Peter Cech, Joe Cole, Shaun Wright Philips og alle de andre spillere, der i morgen aften kl 20.10, sammen med Brøndby IF og et stemningsfyldt Brøndby Stadion vil sørge for top-underholdning når de to hold mødes til en showkamp, der kan ende med at blive endog rigtig interessant.

Lampard

Der er ved Shoppens lukning i aften solgt omkring 22.000 billetter, og det vil være muligt at købe billet i morgen, både i Shoppen og op til kampen i boder placeret ved indgangene.

Læs mere om billetsalg her, hvor du også kan læse om sær-indgange til folk, der har købt billet via BilletNET.

Chelsea