Bornholmske ungdomsspillere til fodbold på Brøndby Stadion

04.07.2007 12:36

- Vi i Brøndby IF havde set frem til jubilæumskampen imod AaB på Rønne Stadion i juni, og vi var derfor meget kede af kampens hændelsesforløb. Vi håber med denne invitation til SAS Liga-fodbold og Brøndby Auxerre på Brøndby Stadion til de bornholmske fodboldklubbers ungdomsspillere at råde lidt bod på den kedelige oplevelse som mange børn og forældre fik, fortæller Per Bjerregaard.

Baggrunden for invitationen er den gruppe medrejsende ballademageres beskæmmelige opførsel som medførte at jubliæumskampen mod AaB blev afbrudt før tid.

Ericsson

De bornholmske ungdomsspillere får nu muligheden for at opleve Martin Ericsson & Co. i aktion på Brøndby Stadion.

- Det er en meget flot gestus fra Brøndby IF's side med disse invitationer. Vi var som arrangører også kede af hvordan jubilæumskampen udviklede sig, og jeg synes det er flot at Brøndby IF på denne måde vil tilgodese den bornholmske fodboldungdom med fribilletter. Der er nok ingen tvivl om at Brøndby IF fortsat har mange fans blandt den bornholmske fodboldungdom, og måske endnu flere efter dette efterår, siger BBU's formand Erik Hjorth.

I kølvandet på begivenhederne har Brøndby IF besluttet at styrke sikkerheden til både ude- og hjemmekampe og diskuterer i øjeblikket internt en række konkrete initiativer. Desuden styrkes dialogen med den officielle fanklub, Brøndby Support, om hvordan man i fællesskab holder ballademagere væk fra Brøndby IF's kampe på hjemme- og udebane.

Ekstra