Let formiddagstræning

30.01.2007 11:43

Efter gårsdagens fridag stod der let træning på programmet, da truppen havde dagens første træning her til formiddag. Spillerne startede på en længere løbetur i skoven, hvorefter der blev trænet let på kunstgræsbanen.

Her hyggede spillerne sig bla. med "kant", i øvrigt også til stor morskab for de fans der overværede træningen i et glimrende januar-vejr.

Per Nielsen, Marcus Lanz og David Williams var alle syge, men til gengæld var Martin Spelmann tilbage efter han havde været på tur med U-21 landsholdet.

Der var 24 spillere på træningsbanen, der blev delt ind i tre grupper. U-20 assistenttræner Søren Colding hjalp til under træningen, da Jørgen Henriksen (med ligalandsholdet), René Skovdahl (kursus) og Peder Siggaard (kursus) alle var fraværende. 

Colding løb også i spidsen da spillerne startede med en løbetur i skoven, der bl.a. bød på fem intervalløb i grupper.

I eftermiddag skal spillerne igen på træningsbanen, hvor der skal spilles indbyrdes kamp. En lille turnering hvor spillerne skal deles ind i fire hold og hvor der spilles en masse kampe på tværs af holdene. 

Kant

En omgang kant får altid smilene frem hos såvel spillere som tilskuere.