Thomas Rasmussen skannes i morgen

05.02.2007 11:01

Klublæge Elif Larsen har her til formiddag undersøgt Thomas Rasmussen som måtte udgå af lørdagens træningskamp mod Lyngby med et skadet knæ efter at være blevet underløbet af en modstander.

Den 29-årige Brøndbyspillers knæ er stadig for ømt til at Elif Larsen kan komme med en endelig diagnose, og derfor er det besluttet at Thomas Rasmussen først i morgen kl. 14 bliver skannet, så det kan blive klart om ledbånd eller menisk har taget skadet. Resultatet af skanningen forventes at foreligge onsdag.

Thomas Rasmussen tilses af Brøndbys sundhedssektor efter uheldet.

Thomas Rasmussen tilses af Brøndbys sundhedssektor efter uheldet.