Tag en ven med til fodbold

26.02.2007 14:58

Torsdag den 1. marts kl. 19 møder Brøndby IF norske Brann i Royal League-kvartfinalen på Brøndby Stadion. Som sæsonkortholder har du mulighed for at give en ven, en kollega eller et familiemedlem en god fodboldoplevelse. Du kan nemlig tage ham eller hende med gratis ind på dit sæsonkort.

Du og din gæst møder bare op ved den indgang som står på dit sæsonkort. Til denne kamp er alle pladser unummererede, og kun Brøndby Stadions nedre tribuneafsnit er åbne.

Er du medlem af Brøndby Kids, har du gratis adgang til kampen, og du kan også tage en forælder gratis med til kampen. Du og din gæst skal benytte Bosch-indgangen til Nordea Tribunen. Du skal blot fremvise til BIFKids-/Brøndby Kids-medlemskort ved indgangen.

Også medlemmer af Brøndby IF's Aktionærklub og Fordelsklub har adgang til kvartfinale-kampen mod forevisning af deres medlemskort ved Bosch-indgangen.

Chris Katongo fik debut for Brøndby IF i Royal League i 1-0 sejren over FCK i Parken.

Chris Katongo fik debut for Brøndby IF i Royal League i 1-0 sejren over FCK i Parken.